fibula

Fibula, (lat. 'spænde'), fibel, smykkenål til fastgøring af klædedragten. Fibulaer optræder fra 200-t. f.Kr. til 1100-t. e.v.t., og i modsætning til de ældre bøjlenåle har fibulanålen fjederkraft. De ældste fibulaer stammer fra Sydeuropa. De første danske typer var enkle bøjleformer, men efter 100-t. e.v.t. ses fibulaer ofte rigt udsmykket. Nålene kan være af jern, bronze, sølv og guld; især efter 200-t. e.v.t. fremstilledes fibulaer tillige af forgyldt sølv og bronze, evt. med indlæg af glas og halvædelsten. Indtil 400-t. e.v.t. anvendte både kvinder og mænd fibulaer, hvorefter de blev typiske kvindesmykker. Udvikling i både form og dekoration gør fibulaer til et vigtigt redskab til tidsbestemmelse af fx gravfund og til indsigt i udviklingen i klædedragt. Fibler og dele af fibler fra alle perioder er almindelige som metaldetektorfund og hjælper til at opdage og bebyggelsers udbredelse og datering.