close

Fibrom er en godartet bindevævssvulst. Fibromer kan opstå overalt i kroppen, hvor der er bindevæv, men findes oftest i underhuden (dermatofibrom), hvor de føles som små, relativt faste knuder. De kan let kan fjernes ved kirurgi.

Faktaboks

Etymologi
Ordet fibrom kommer af latin fibra ‘fiber’ og græsk -oma ‘svulst’

Denne bindevævsdannelse kan også ses som del af andre svulster. I så fald får fibromet navn efter det øvrige væv. For eksempel kaldes en bindevævssvulst med nervevæv neurofibrom, og med blodårer angiofibrom.

Fibromer kan også opstå i skelettet. Knoglefibrom er meget almindelig hos børn i vækst, i lårbenet og skinnebenet nær knæet og anklen.

Ondartede svulster, der udgår fra binde- og støttevæv, kaldes sarkomer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig