close

Faktaboks

Charles Le Brun
Født
24. februar 1619, Paris, Frankrig
Død
22. februar 1690, Paris, Frankrig
Image
Erobringen af ​​byen og citadellet Gent på seks dage, 1678, malet af Ludvig 14.s franske hofmaler Charles Le Brun, mellem 1681-1684.

Charles Le Brun var en fransk maler. Som historiemaler fulgte Charles Le Brun den klassicistiske tradition fra Nicolas Poussin og de italienske renæssancemestre.

I sin egenskab af første hofmaler under Ludvig 14. styrede Charles Le Brun fra 1662 suverænt kunstlivet i Frankrig. Han havde ansvaret for den høje kvalitet på den kongelige gobelinmanufaktur, der bl.a. udførte den berømte serie vævede tapeter med scener fra Ludvig 14.s liv.

Ved sin pædagogiske, skønt noget dogmatiske undervisning på Kunstakademiet højnede Le Brun kunstudøvelsens niveau og teoretiske baggrund.

Hans lærebog i kunsten at tegne følelser, Méthode pour apprendre à dessiner les passions, udkom posthumt i 1698.

Charles Le Brun malede talrige altertavler og portrætter og udførte det store loftsmaleri i Spejlsalen i Versailles, Ludvig 14.s apoteose (1679-1684).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig