close

Alluttoq er et nedlagt grønlandsk bosted beliggende på øen ved samme navn i Disko Bugt i den nuværende Avannaata Kommunia.

Faktaboks

Etymologi

Navnet Alluttoq betyder solen/stedet som kommer frem bag en sky.

Navnet Klokkerhuk stammer fra hollandske hvalfangere og kommer fra ordene kloek ('kløft') og hoek ('hjørne, næs').

Navnet Arveprinsens Ejland stammer fra 1778 og refererer dermed sandsynligvis til den daværende kronprins og senere konge Frederik 6.

Efter stedet var blevet brugt til hvalfangst i nogle år, grundlagde købmand Carl Dalager (1726-1799) en loge (dvs. en handelsplads) ved navn Klokkerhuk eller Arveprinsens Ejland i 1784, som blev et selvstændigt kolonidistrikt. På dette tidspunkt levede der 105 personer i Alluttoq.

Befolkningstallet steg til 122, men efter en hungersnød i 1794 flyttede en stor del af den tilbageværende befolkning og efterlod kun 76 indbyggere. I 1798 boede der igen 95 mennesker i logen, som året efter med Carl Dalagers død blev indlemmet i Ritenbenk kolonidistrikt. Herefter faldt befolkningstallet til 69 personer i 1813, og grundet kanonbådskrigen blev logen nedlagt samme år.

I 1816 blev handelspladsen genåbnet, men fra 1819 kun drevet om vinteren. I 1840 blev hvalfangsten opgivet. I 1854 blev Alluttoq nedgraderet til et udsted. I 1856 levede der 56 mennesker i stor fattigdom på stedet.

Alluttoq blev nedlagt i 1870.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig