close
Vers. 10
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 1. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Kraftfoder er betegnelsen for dyrefoder med et højt indhold af energi og protein.

Kraftfoder bliver i mange tilfælde indkøbt til gården fra foderstoffabrikker – både som kraftfoderblandinger eller som ublandede råvarer.

Kraftfoderblandinger, der typisk indeholder en række forskellige råvarer, er ofte presset i piller på foderstoffabrikken.

Der er et udbredt brug af kraftfoder i husdyrproduktionen. Her bliver kraftfoder enten opfodret til dyrene som kraftfoderblandinger eller som ublandede råvarer. Det kan for eksempel være sojaskrå, rapskager eller korn.

Flere bedrifter med husdyr dyrker også i stor udstrækning deres eget kraftfoder i form af korn, ærter, hestebønner, lupiner m.v.. I modsætning til importeret kraftfoder (fx sojaskrå) bliver korn, ærter m.v. ofte betegnet som nærproduceret foder.

En modsætning til kraftfoder er grovfoder, som typisk indeholder både mindre energi og mindre protein end kraftfoder.