Isle of Skye
| Isle of Skye | |
|---|---|
 Portree, den største bosættelse på Isle of Skye | |
| Geografi | |
| Sted | Skotland |
| Koordinater | 57°21′N 6°18′V / 57.35°N 6.3°V |
| Højeste punkt | Sgùrr Alasdair (993 m) |
| Administration | |
| Land | Skotland |
| Største by | Portree |
| Demografi | |
| Folketal | 10.496 |
| Befolkningstæthed | 6,34/km² |
Isle of Skye,[a][1] eller blot Skye,[b] er den største og nordligste af de større øer i Indre Hebrider i Skotland.[c] Øens halvøer stråler ud fra et bjergrigt centrum domineret af Cuillin, hvis klippeskråninger giver nogle af de mest dramatiske bjerglandskaber i landet.[3][4] Selvom Sgitheanach er blevet foreslået at beskrive en vingelignende form, er der ingen endelig enighed om navnets oprindelse.[5]
Øen har været beboet siden den sene palæolitiske periode, og gennem sin historie har den på forskellige tidspunkter været beboet af keltiske stammer, herunder pikterne og gæliske folk, skandinaviske vikinger og især de magtfulde integrerede nordisk-gæliske klaner MacLeod og MacDonald. Øen blev anset for at være under norsk suzerænitet indtil Perth-traktaten i 1266, som overførte kontrollen til Skotland.
De jakobitiske oprør i 1700-tallet førte til opløsningen af klansystemet og senere rydninger, som erstattede hele samfund med fårefarme, hvoraf nogle indebar tvungne udvandringer til fjerne egne. Befolkningstallet faldt fra over 20.000 i begyndelsen af 1800-tallet til lige under 9.000 ved slutningen af 1900-tallet. Skyes befolkning steg med 4 % mellem 1991 og 2001.[6] I dag har øen omkring 10.500 indbyggere. Omkring en tredjedel af indbyggerne var gælisk-talende i 2001, og selvom antallet er faldende, forbliver dette aspekt af øens kultur vigtigt.[5]
De vigtigste erhverv er turisme, landbrug, fiskeri og skovbrug. Skye er en del af Highland Councils lokale forvaltningsområde og ligger helt inden for det historiske grevskab Inverness-shire. Øens største by er Portree, som også er dens hovedby med omkring 2.300 indbyggere,[7] kendt for sin maleriske havn.[8] Der er færgeforbindelser til forskellige nærliggende øer og siden 1995 forbindelse til fastlandet via Skye Bridge. Klimaet er mildt, vådt og blæsende. Det rige dyreliv omfatter kongeørn, kronhjort og laks. Den lokale flora domineres af lyng-hede, og nationalt vigtige hvirvelløse populationer lever på havbunden omkring øen. Skye har dannet ramme om flere romaner og spillefilm og er fejret i poesi og sang.
Whiskydestilleriet Talisker har ligget på Isle of Skye siden 1830.[9][10][11] I 2017 åbnede destilleriet Torabhaig i Teangue.[9][10][12][13]
På øen ligger Skye Museum of Island Life. Øen rummer en række borge, borgruiner og herregårde, der tæller Armadale Castle, Caisteal Maol, Dun Ringill, Dunscaith Castle, Duntulm Castle, Dunvegan Castleog Knock Castle
På den ubeboede halvø Rubha an Dùnain findes en kanal, angiveligt anlagt i vikingetiden, der giver en lille sø adgang til havet, og har været en god havn. Anlægget har ingen lige i Skotland.[14][15]
Byer og landsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Portree i nord ved foden af Trotternish er den største bebyggelse (anslået indbyggertal 2.264 i 2011)[16] og er øens vigtigste servicecenter. En rapport fra december 2018 anbefalede landsbyen som "Skye's bedste base for besøgende", da den har "et par hoteller, vandrehjem og bed-and-breakfast-steder i byen, mens flere B&B'er ligger langs vejene til og fra byen".[17] Landsbyen har også "banker, kirker, caféer og restauranter, en biograf i Aros Centre, en swimmingpool og et bibliotek ... tankstationer og supermarkeder".[18]
Broadford, hvor øens eneste landingsbane ligger, findes på øens østside, og Dunvegan i nordvest er kendt for sit slot og den nærliggende restaurant Three Chimneys. Den 18. århundrede gamle Stein Inn på Waternish-kysten er Skye's ældste pub.[19] Kyleakin er forbundet med Kyle of Lochalsh på fastlandet via Skye Bridge, som spænder over det smalle stræde ved Loch Alsh. Uig, som er færgehavn for færger til Ydre Hebrider, ligger vest på Trotternish-halvøen, og Edinbane ligger mellem Dunvegan og Portree.[20] En stor del af den øvrige befolkning bor i crofting-bebyggelser spredt langs kysten.[21]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Forhistorie
[redigér | rediger kildetekst]Det ældste bevis på menneskelig tilstedeværelse på Skye er senpalæolitiske senpalæolitikumstenredskaber fra senalæolitikum af ahrensburgsk type, som er fundet ved South Cuidrach i den yderste nordlige del af Skye. Der blev ikke fundet organisk materiale i forbindelse med redskaberne, som kunne bruges til at datere dem direkte, men tidspunktet for ahrensburgkulturen andre steder tyder på en datering, der omtrent svarer til slutningen af senpleistocæn og begyndelsen af holocæn, for omkring 12.500–11.000 år siden.[22]
En mesolitisk jæger-samler-boplads fra det 7. årtusinde f.Kr. ved skotsk gælisk: An Corran i Staffin er et af de ældste arkæologiske fundsteder i Skotland. Bebyggelsen er sandsynligvis forbundet med klippelyet ved Sand på fastlandskysten ved Wester Ross, hvor der er fundet redskaber fremstillet af en slamsten fra skotsk gælisk: An Corran. Undersøgelser af området mellem de to kyster ved Inner Sound og Sound of Raasay har afsløret 33 lokaliteter med potentielle mesolitiske aflejringer.[23][24] Fund af blodsten-mikrolitter på strandbredden ved Orbost på øens vestkyst nær Dunvegan tyder også på mesolitisk bosættelse. Disse redskaber stammer sandsynligvis fra den nærliggende ø skotsk gælisk: Rùm.[25] På samme måde er blodsten fra Rum og brændt slamsten fra Staffin-området blevet fundet på den mesolitiske lokalitet Camas Daraich, ligeledes fra det 7. årtusinde f.Kr., på Point of Sleat. Dette har fået arkæologer til at tro, at mesolitiske mennesker på Skye tilbagelagde forholdsvis betydelige afstande, mindst 70 km, både til lands og til vands.[26]
skotsk gælisk: Rubha an Dùnain, en ubeboet halvø syd for Cuillin, rummer en række arkæologiske lokaliteter, der dateres fra neolitikum og frem. I nærheden findes en kammergrav fra det 2. eller 3. årtusinde f.Kr., et jernalder-borganlæg på et næs samt resterne af endnu en forhistorisk bebyggelse fra bronzealderen.
skotsk gælisk: Loch na h-Airde på halvøen er forbundet med havet gennem en kunstigt anlagt kanal, som muligvis stammer fra den senere periode med nordisk bosættelse.[27][28]
Dun Ringill er et jernalder voldsted på Strathaird-halvøen, som senere blev yderligere befæstet i middelalderen og muligvis blev sæde for Clan MacKinnon.[29]
Tidlig historie
[redigér | rediger kildetekst]Indbyggerne på de nordlige og vestlige Hebrider i den sene jernalder var sandsynligvis piktere, selv om de historiske kilder er sparsomme.[30] Tre piktiske sten er fundet på Skye og en fjerde på Raasay.[31] Der vides mere om kongeriget skotsk gælisk: Dál Riata mod syd; Adomnáns levned om Columba, skrevet kort før 697, skildrer helgenen på besøg på Skye (hvor han døbte en hedensk leder ved hjælp af en tolk[32]), og Adomnán menes selv at have været fortrolig med øen.[33] De irske annaler beretter om flere begivenheder på Skye i den senere del af 600-tallet og begyndelsen af 700-tallet – hovedsageligt om konflikterne mellem rivaliserende dynastier, som dannede baggrunden for den oldirske fortælling Skabelon:Lang-sga.[34]
Den legendariske helt Cú Chulainn siges at være blevet trænet på Isle of Skye af krigerkvinden Scáthach.
Nordboerne herskede over Hebriderne fra 800-tallet og frem til efter Perth-traktaten i 1266. Bortset fra stednavne er der imidlertid kun få spor efter deres tilstedeværelse på Skye i de skriftlige eller arkæologiske kilder. Bortset fra selve navnet "Skye" synes alle stednavne fra før den nordiske periode at være blevet udslettet af de skandinaviske bosættere.[35] Vikingearven hævdes sammen med den keltiske arv af Clan MacLeod. Den nordiske tradition fejres ved vinterens ildfestival i Dunvegan, hvor en kopi af et vikingelangskib sættes i brand.[36]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ skotsk gælisk: An t-Eilean Sgitheanach; skotsk gælisk: Eilean a' Cheò
- ↑ oldnordisk: Skíð
- ↑ De største af Inner Hebrides, som ligger nord for Skye, er Isle of Ewe, Tanera Mòr og Handa, hvoraf ingen overstiger 310 hektar i størrelse.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Isle of Skye". Ordnance Survey. Arkiveret fra originalen 21. marts 2019. Hentet 26. maj 2019.
- ↑ "Rick Livingstone's Tables of the Islands of Scotland" Arkiveret 15. april 2023 hos Wayback Machine. (pdf) Region 8. North West, North & East coasts. Argyll Yacht Charters. Hentet 12. december 2011.
- ↑ Slesser (1981) s. 19.
- ↑ Murray (1966) s. 147–48.
- 1 2 "Gaelic Culture" Arkiveret 22. juni 2006 hos Wayback Machine. VisitScotland. Hentet 5. januar 2013.
- ↑ "Scotland's Island Populations". The Scottish Islands Federation. Arkiveret fra originalen 29. september 2018. Hentet 29. september 2007.
- ↑ "Portree, Raasay & Central Skye". A Guide. Hentet 8. januar 2019.
- ↑ Murray (1966) s. 155.
- 1 2 Buxton, Ian (2021). 101 Craft and World Whiskies to Try Before You Die. 2nd Edition. Headline. s. 71. ISBN 9781472279026.
- 1 2 Jackson, Michael (2017). Whisky. The Definitive World Guide. Scotland: Dorling Kindersley. s. 85. ISBN 9780241328552.
- ↑ "TORABHAIG DISTILLERY GETS SET TO RELEASE ITS SECOND MALT WHISKY". Scottish Field. 12. juli 2021. Hentet 3. juni 2022.
- ↑ Wishart, David (2020). Whisky Classified. Choosing Single Malts by Flavour. Pavilion Books. s. 263. ISBN 978-1911595731.
- ↑ "Torabhaig Distillery". Scotch Whisky.com. Hentet 3. juni 2022.
- ↑ "Skye survey" Arkiveret 2011-09-28 hos Wayback Machine University of Edinburgh. Hentet 15. marts 2008.
- ↑ Loch na h-Airde canal, harbour and noosts, Rubha an Dunain, Isle of Skye. Historic Environment Scotland. Hentet 27/3-2026
- ↑ "Highland Profile" Arkiveret 4 May 2012 hos Wayback Machine. The Highland Council (2011 estimate). Retrieved 26 December 2012
- ↑ "Exploring Scotland's majestic Isle of Skye, 13 December 2018". 13 december 2018. Arkiveret fra originalen 15 februar 2024. Hentet 18 februar 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Portree". Arkiveret fra originalen 28 februar 2024. Hentet 18 februar 2021.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Magical places do exist..." Arkiveret 11 March 2011 hos Wayback Machine. Steininn.co.uk. Retrieved 6 June 2010.
- ↑ Haswell-Smith (2004). pp. 173–79.
- ↑ McGoodwin (2001) p. 250.
- ↑ Hardy, Karen; Barlow, Natasha L.M.; Taylor, Edward; Bradley, Sarah L.; McCarthy, John; Rush, Graham (juli 2025). "At the far end of everything: A likely Ahrensburgian presence in the far north of the Isle of Skye, Scotland". Journal of Quaternary Science (engelsk). 40 (5): 847-861. doi:10.1002/jqs.3718. ISSN 0267-8179. Arkiveret fra originalen 15 maj 2025. Hentet 2 januar 2026.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ Saville, Alan; Hardy, Karen; Miket, Roger; Ballin, Torben Bjarke "An Corran, Staffin, Skye: a Rockshelter with Mesolithic and Later Occupation" Arkiveret 29 September 2012 hos Wayback Machine. Scottish Archaeology Internet Reports. Retrieved 15 December 2012.
- ↑ Wickham-Jones, C.R. and Hardy, K. "Scotlands First Settlers". History Scotland Magazine/Wayback Machine. Retrieved 15 December 2012.
- ↑ Aesthetics, morality and bureaucracy: A case study of land reform and perceptions of landscape change in Northwest Scotland Arkiveret 19 December 2008 hos Wayback Machine. (pdf) Centre for International Environment and Development Studies. Noragric. Aas. Retrieved 19 May 2008.
- ↑ "Camas Daraich: A Mesolithic site at the Point of Sleat, Skye". Scottish Archaeological Internet Reports. 12. 2004. Arkiveret fra originalen 23 april 2024. Hentet 27 juli 2021.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ↑ "Skye survey" Arkiveret 28 September 2011 hos Wayback Machine. University of Edinburgh. Retrieved 15 March 2008.
- ↑ "Skye, Rubh' An Dunain, 'Viking Canal'" Arkiveret 22 October 2012 hos Wayback Machine. Canmore. Retrieved 3 January 2013.
- ↑ Coventry (2008.] pp. 381–82.
- ↑ Hunter (2000). pp. 44, 49.
- ↑ Jennings and Kruse (2009). p. 76.
- ↑ Jennings and Kruse (2009). p. 77.
- ↑ Sharpe (1995). Book I, chapter 26; Book II, chapter 33 & note 151.
- ↑ Fraser (2009). pp. 204–06, 249 & 252–53.
- ↑ Jennings and Kruse (2009). p. 87.
- ↑ "The Norse Connection" Arkiveret 8 July 2011 hos Wayback Machine. Celtictraditions.com. Retrieved 15 March 2008.
- Litteratur
- Adomnán of Iona (1995). Sharpe, Richard (red.). Life of St Columba. London: Penguin. ISBN 0-14-044462-9.
- Bennet, Donald, red. (1986). The Munros. Edinburgh: Scottish Mountaineering Trust. ISBN 0-907521-13-4.
- Boswell, James (1852) [1785]. Carruthers, Robert (red.). The Journal of a Tour to the Hebrides. London: Office of the National Illustrated Library.
- Cooper, Derek (1983). Skye. Melbourne: Law Book Co of Australasia. ISBN 0-7100-9565-1.
- Coventry, Martin (2008). Castles of the Clans. Musselburgh: Goblinshead. ISBN 978-1-899874-36-1.
- Fraser Darling, Frank; Boyd, J. Morton (1969). The Highlands and Islands. The New Naturalist. London: Collins. First published in 1947 under title: Natural history in the Highlands & Islands; by F. Fraser Darling.
- Fraser, James E. (2009). From Caledonia to Pictland: Scotland to 795. The New Edinburgh History of Scotland. Vol. I. Edinburgh: Edinburgh University Press. ISBN 978-0-7486-1232-1.
- Gammeltoft, Peder "Scandinavian Naming-Systems in the Hebrides – A Way of Understanding how the Scandinavians were in Contact with Gaels and Picts?" in Ballin Smith, Beverley; Taylor, Simon; Williams, Gareth, red. (2007). West over Sea: Studies in Scandinavian Sea-Borne Expansion and Settlement Before 1300. Leiden: Brill. ISBN 978-90-04-15893-1.
- Haswell-Smith, Hamish (2004). The Scottish Islands. Edinburgh: Canongate. ISBN 978-1-84195-454-7.
- Highland Biodiversity Project (2003). "Skye & Lochalsh Biodiversity Action Plan" (PDF). Convention on Biological Diversity. Hentet 15 december 2012.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - Hunter, James (2000). Last of the Free: A History of the Highlands and Islands of Scotland. Edinburgh: Mainstream. ISBN 1-84018-376-4.
- Jennings, Andrew, and Kruse, Arne, "One Coast – Three Peoples: Names and Ethnicity in the Scottish West during the Early Viking period" in Woolf, Alex, red. (2009). Scandinavian Scotland – Twenty Years After. St Andrews: St Andrews University Press. ISBN 978-0-9512573-7-1.
- Johnson, Samuel (1924) [1775]. A Journey to the Western Islands of Scotland. London: Chapman & Dod.
- Johnstone, Scott; Brown, Hamish & Bennet, Donald (1990). The Corbetts and Other Scottish Hills. Edinburgh: Scottish Mountaineering Trust. ISBN 0-907521-29-0.
- McGoodwin, James R. (2001). Understanding the Cultures of Fishing Communities: A key to fisheries management and food security. Fisheries Technical Paper. Vol. 401. Rome: Food and Agriculture Organization. ISBN 92-5-104606-9.
- Martin, Martin (1703). "A Description of The Western Islands of Scotland". Appin Regiment/Appin Historical Society. Arkiveret fra originalen 13 marts 2007. Hentet 3 marts 2007.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) First printed for Andrew Bell and others, London. - Murray, W.H. (1966). The Hebrides. London: Heinemann.
- Murray, W.H. (1973). The Islands of Western Scotland. London: Eyre Methuen. ISBN 0-413-30380-2.
- Sellar, William David Hamilton; Maclean, Alasdair (1999). The Highland clan MacNeacail (MacNicol): A History of the Nicolsons of Scorrybreac. Lochbay, Waternish: Maclean Press. ISBN 1-899272-02-X.
- Slesser, Malcolm (1981). The Island of Skye. Edinburgh: Scottish Mountaineering Trust. ISBN 0-907521-02-9.
- Westland, Ella (1997). Cornwall: the cultural construction of place. Penzance: Patten Press, in association with the Institute of Cornish Studies, University of Exeter. ISBN 1-872229-27-1.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- The Skye Guide Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine
- Isle of Skye Walks
