Topas, (af gr. topazos), farveløst, gult, brunt, blåt, rosa, rødt eller grønt, gennemsigtigt mineral med glasglans. Massefylden er 3,5 g/cm3, og hårdheden 8. Mineralet krystalliserer orthorombisk og har formlen Al2(F2SiO4). Topas findes i gange i granit, hvor det er udfældet af fluorholdige gasser sammen med bl.a. lithiumglimmer, wolframit, apatit og molybdenit (molybdænglans). Pga. hårdheden og mineralets høje lysbrydningsindeks bruges topas som smykkesten, hvis høje værdi er årsagen til, at andre brune sten ofte forhandles med tilnavnet topas: madeiratopas, guldtopas eller kvartstopas. Farveløs topas bliver ofte bestrålet for at opnå den eftertragtede blå farve, men farven falmer ofte med tiden. Store forekomster af topas findes i minen Mursinka i Uralbjergene, i den brasilianske delstat Minas Gerais og i Pikes Peak i Colorado. På Grønland er en mat, hvid topas beskrevet fra kryolitten ved Ivittuut (Ivigtut).
Det sker
Pindsvin
August og september er højsæson for pindsvineunger. Der findes én art pindsvin i Danmark, men mindst 16 arter er udbredt i Europa, Asien og Afrika.
Vil du se med?
Vi står midt i en revolution i måden, vi søger og modtager viden på. Vær med i drøftelsen af, hvordan vi sikrer, at alle i Danmark har adgang til troværdig viden.
Pride
Pride er en fejring af kærlighed blandt LGBT+-personer og en markering af deres liv, vilkår og rettigheder. Den 15. august var 30-årsjubilæet for Pride-paraden i København.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.